Sneglekage med romglasur

Indsendt af:Gert Brigsted d. 02-05-2006
Antal personer:-
Tilberedningstid:120 minutter
Fedtfattig:Nej
Vegetarisk:Ja
Kommentarer:Læs
Bedømmelse:
(5 har stemt)
 
2½ dl lunkent vand
50 g gær
1 spsk sukker
1 æg
1 spsk flydende margarine
450 g mel

Fyld:
2 spsk kanel
3 spsk brun farin
1 æg (til pensling)

Glasur:
200 g flormelis
3-4 dråber romessens
Lidt kogende vand
Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt sukker, æg og margarine. Ælt hvedemel i dejen lidt ad gangen til dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted og lad den hæve ca. 1 time, til dobbelt størrelse.
Tag 1/3 af dejen og rul den jævnt ud, så den passer til bunden af en lille form, ca 20 x 30 cm. Læg dejbunden i en form med bagepapir. Rul resten af dejen ud til et kvadrat, ca. 30 x 30 cm. Bland brun farin med kanel, drys det over dejen. Rul dejen sammen til en roulade og skær den i 12 skiver. Læg sneglene på dejbunden og lad kagen hæve ca. en halv time. Pensl med æg og bag sneglekagen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Afkøl sneglekagen. Rør glasuren og fordel den.
Der er endnu ingen kommentarer til denne opskrift!

Vi beklager, men pga. misbrug af kommentar-systemet er kommentarer indtil videre slået fra! :-(