Sydhavskylling

Indsendt af:Annelise Busch d. 29-05-2007
Antal personer:6
Tilberedningstid:90 minutter
Fedtfattig:Ja
Vegetarisk:Nej
Kommentarer:Læs
Bedømmelse:
(18 har stemt)
 
Sovs:
1 stort løg
1 stort, syrligt æble
1 pk bacon
1-2 spsk karry
2 spsk mel
1 ds koncentreret tomatpure (70g)
1 bouillonterning
3 dl vand
1 dåse ananas i tern

Kylling:
6 kyllingefileter
3 spsk mel
2 tsk salt
1 spsk karry
Olie (til stegning)

Pynt:
1 æble eller 1 ds ananasringe
Sovs:
Skræl og hak løget og æblet. Skær baconen i strimler. Svits løg, æble og bacon sammen et par minutter. Strø karry over og lad det svitse med et øjeblik. Bland mel og tomatpure i. Tilsæt bouillon og væden fra ananasen og lad det koge ved svag varme i ca. 10 minutter. Smag til med salt og kom ananas-terningerne i.

Kylling:
Bland mel, salt og karry i en skål. Vend fileterne i blandingen til de er helt dækkede, og brun dem herefter kort på en pande. De brunede fileter lægges i et ovnfast fad, og sovsen fordeles over dem. Der pyntes med enten æble eller ananas i skiver.

Tilberedes i ovn ca. 35 minutter ved 200 grader. Serveres med ris til.
Sidsel d. 06-06-2007
Rigtig god opskrift. Nem at lave, men tager lidt tid.


Lars d. 24-07-2007
Hurtig mad.... lækker mad....
Vi beklager, men pga. misbrug af kommentar-systemet er kommentarer indtil videre slået fra! :-(