Tomatsuppe I

Indsendt af:Annette d. 22-08-2007
Antal personer:4
Tilberedningstid:45 minutter
Fedtfattig:Ja
Vegetarisk:Ja
Kommentarer:Læs
Bedømmelse:
(9 har stemt)
 
1 dåse tomater
1 stort løg
2 fed hvidløg
1 terning grøntsagsbouillon
2 peberfrugter
1-2 chili
2 tsk basilikum
3 spsk olivenolie
3 dl vand
Salt og peber efter smag

Evt. frisk basilikum og creme fraiche
Ovnen forvarmes på 200 grader.

Peberfrugterne og chilien skylles og tørres.
Peberfrugterne halveres. Stilk og kerner fjernes. Peberfrugterne og chilien smøres ind i olie (jeg plejer at hælde olie på et stykke køkkenrulle og bruge det).
Peberfrugterne og chilien lægges på en bageplade og bages i ca. 15-20 minutter (skindet SKAL VÆRE sort!). Når de har kølet lidt af, kan skindet fjernes med fingrene og chiliens kerner kan evt. fjernes.

Peberfrugterne, chilien og dåsetomaterne blendes.

Tænd for komfuret på middel/høj varme, hæld det finthakkede løg, de to pressede hvidløg, basilikum og bouillon i en tre liters gryde. Det svitses til løgene er blevet bløde. Skru ned til middel varme og hæld den blendede grøntsagsmasse og vandet i. Nu skal det have lov til at stå og hygge sig i ca 20 minutter (det kan være nødvendigt at røre rundt).
Krydder til sidst med salt og peber.

Server med frisk hakket basilikum og en spsk kold creme fraiche.
italiano d. 05-05-2008
basilikummen burde aldrig omtales i tsk men i friske blade
Vi beklager, men pga. misbrug af kommentar-systemet er kommentarer indtil videre slået fra! :-(